Visningstur

Forberedelse af visningsturen er det mest afgørende, uanset om du allerede kender Costa del Sol, og har besluttet, hvilket område du vil have en ejendom, eller om du er helt ny på solkysten.

For at du kommer til at se de ejendomme, der passer dig bedst, er det vigtigt, at du fortæller os præcis, hvilken type ejendom du leder efter, så begynder vi at foreslå forskellige ejendomme, indtil vi sammen finder ud af hvilke ejendomme du vil se med os.

Vi kan se mellem 4-10 ejendomme om dagen, det er helt op til dig og afhænger af, hvordan du vil tilbringe din dag, når du er på Costa del Sol. Vi anbefaler at du reserverer mindst 3 dage til ejendomsvisninger. Den første dag vil vi normalt få et bedre indtryk af dine behov og præferencer, hvor vi derefter har en bedre ide om hvilke boliger/projekter der skal ses på den anden og tredje dag.

Hos Christensen Estates lover vi at vi vil dedikere vores tid til at finde den rette ejendom til dig uden pres.

Når vi har fundet den rigtige ejendom, hjælper vi dig med forhandlinger og giver råd om, hvad du skal se efter for at sikre, at ejendommen er den rigtige for dig.

Når du beslutter dig for at tage en tur til Costa del Sol, kan vi hjælpe dig med:

  • Bookning af fly og hoteller, herunder giver dig tips og råd om de bedste priser og steder at lede.
  • Oprette et møde med en advokat, der kan rådgive om, hvad man skal bemærke, når man køber en ejendom i Spanien.
  • Eventuelt oprette et møde med en bank, der kan rådgive om boliglån i Spanien.
  • Vi kan hente dig og bringe dig til lufthavnen.